Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
og lagde Haanden mod sin Pande. „Har jeg forskrevet mig til
Satan derude i Skoven? Prentede jeg mit Navn med mit
Hjerteblod —P“
Nu naaede Præsten sin Bolig ved Kirkegaarden; han ilte op
ad Trapperne og tyede ind i sit Studereværelse. Han var saa
glad ved, at han havde naaet dette Tilflugtssted uden at forraade
sig overfor Verden. Da han traadte ind i det ham saa velbekendte
Værelse og saa“ sig omkring, grebes han af den samme uhyggelige
Følelse som før, nemlig: at Bøgerne, Vinduerne, Kaminen,
Tapeterne — kort sagt, det alt sammen havde faaet et helt andet
Udseende. Her havde han studeret, læst og skrevet; her havde
han fastet og vaaget; her havde han tugtet sig selv; her havde han
stridt af al sin Magt for at naa frem til Gud i Bønnen; her havde
han lidt utallige Kvaler. Her var hans prægtige, gamle hebraiske
Bibel, hvorfra Moses og Profeterne talte ud til ham, og -Guds
Røst lød igennem deres Ord. Dér paa Bordet laa hans ufuldendte
Prædiken, som han to Dage i Forvejen havde arbejdet paa; han
havde brudt af midt i en Sætning, fordi Tankerne vilde ikke
rigtig komme.
Han vidste, at det var ham selv, ham, den magre, hulkindede
Præst, som havde gjort alt dette, lidt alt dette, gennemlevet alt
dette her i dette Værelse; men au var det, ligesom han stod ved
Siden af sig selv og betragtede sit gamle Jeg, lidt overlegent
ynkende sig selv fra dengang, og dog, — med en vis halv nysgerrig
Misundelse. Dette gamle Jeg var ikke mere; en anden Mand
var kommen tilbage fra Skoven; en langt klogere Mand, én som
havde Kundskab om noget, som det gamle Jeg aldrig havde
kunnet faa Kundskab om.
Kundskab, — „Af Kundskabens Træ paa godt og ondt maa
I ikke æde — —“
Det bankede paa Døren. Præsten svarede: „Kom ind!“ og
han var ikke utilbøjelig til at tro, at nu vilde der komme en ond
Aand. Det gjorde der ogsaa, for det var gamle Roger
Chillingworth, der kom ind. Præsten blev staaende, bleg og maalløs, med
den ene Haand paa den hebraiske Bibel og den anden trykket mod
Brystet.
„Velkommen hjem, Deres Velærværdighed,“ sagde Lægen;
„hvorledes havde saa Apostlen Elliot det, den fromme Guds
Mand? Men kære Hr. Pastor, jeg synes, De ser meget bleg ud.
Turen igennem Skoven har vist været Dem for haard. Tror De
ikke, De trænger til noget af min Medicin, for at De kan blive
rask nok til at prædike ved Festgudstjenesten ?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
