Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
„Nej Tak, det tror jeg ikke behøves,“ svarede Præsten.
„Rejsen og Samtalen med den fromme Guds Mand, og tillige den
friske Luft, har gjort mig godt efter den megen Stillesidden. Jeg
tror ikke, jeg skal bruge mere af Deres Medicin, kære Hr.
Doktor, saa god den end er, og jo tilmed bliver rakt mig af en
Vennehaand.“
Alt imens havde Roger Chillingworth set paa Præsten, —
alvorligt og indtrængende, saaledes som en Læge ser paa sin
Patient; men denne var saa at sige overbevist om, at den gamle
Mand, skønt han ikke lod sig mærke med noget, i Virkeligheden
vidste Besked med eller dog nærede Mistanke om, at han havde
mødt Ester Prynne i Skoven; og i saa Tilfælde maatte Lægen jo
vide, at nu betragtede Præsten ham ikke længere som sin fuldtro
Ven, men som sin bitreste Fjende. Præsten ventede ikke, at
Roger Chillingworth rent ud vilde udtale sig om den Stilling, de nu
stod i overfor hinanden, men Lægen listede sig alligevel paa sin
egen skumle Maade saa nær omkring dette pinlige Spørgsmaal,
som han kunde uden direkte at fremkalde en Afgørelse.
„Mon det nu alligevel ikke var det bedste, at De gjorde Brug
af mine ringe Evner i Aften?“ spurgte han. „Vi maa virkelig
gøre os al Umage, for at vi kan faa Dem rigtig stærk og rask til
den højtidelige Lejlighed. Folk venter sig store Ting af Deres
Prædiken ved Festgudstjenesten, saa meget mere, som de frygter
for, at næste Aar ved denne Tid er deres Præst ikke mere hos
dem.“
„Nej, Gud give, jeg saa maatte være i et bedre Land,“ svarede
Præsten; „jeg tror heller ikke selv, at jeg kommer til at dvæle hos
min Menighed endnu et Aar. Men med Hensyn til Deres Medicin,
kære Hr. Doktor, saa føler jeg mig i Øjeblikket saa vel, at jeg
ikke trænger til den.“
„Det glæder mig at høre,“ sagde Lægen. „Mine
Medikamenter har jo i saa lang en Tid ikke gjort Dem nogen synlig Gavn,
men nu vil den gode Virkning maaske begynde at vise sig.
Hvilken Lykke for mig, om min Kur maatte lykkes, — og hvilken
Taknemlighed vilde jeg ikke derved vinde hos Folk.“
„Jeg takker Dem af mit ganske Hjerte,’ sagde Pastor
Dimmesdale med et værdigt Smil. „De har visselig været en Ven, der
har passet nøje paa mig. Jeg takker Dem, og jeg vilde gerne
gøre Gengæld, men det maa blive med mine Bønner.“
„En retfærdigs Bøn formaar meget, naar den er alvorlig,“
svarede Lægen, idet han rejste sig for at gaa. „Ak ja, Bønner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
