Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
er Belgnninger, kosteligere end Guld. De er som
Guldpenningene i det nye Jerusalem prægede af Kongen i Staden histoppe!“
Da Præsten var bleven ene, kaldte han paa Pigen og lod
hende bringe ham noget Mad, som han spiste med glubende
Madlyst. Derpaa tog han den paabegyndte Festprædiken, kastede
Manuskriptet i Ilden og gav sig til at udarbejde Talen fra nyt af.
En saadan Strøm af Tanker og Følelser sprudlede frem fra
hans Hjerte, at han mente, de kunde kun komme fra Gud; men
han undredes over, at Gud Herren vilde bruge ham, thi han var jo
en Mand med urene Læber. Mens han fortsatte med sit Arbejde,
led Nattetimerne hen. Morgengry kom og tittede rødmende ind
gennem Vinduesgardinerne; omsider steg Solen op i al sin
Herlighed. Den sendte en gylden Straaleglans ind i Præstens
Kammer og bredte den mildt hen over den unge Mands Ansigt, som
han sad dér paa sin gamle Plads ved Bordet.
Over hans trætte Øjne havde Søvnen bredt sine dunkle
Vinger ud. Med Haanden holdt han endnu ved Pennen, som han
havde brugt, — og foran ham laa mange, mange Tanker, der var
fæstede til de hvide Blade.
XXI.
Festdagen.
Om Morgenen paa den Dag, da den nye Guvernør skulde
modtage sit Embede af Folkets Haand, mødte Ester Prynne og
lille Beryl i god Tid paa Torvet. Der var allerede helt fuldt af
Haandværkere og andre jævne Borgere; og strøet imellem dem
saas ogsaa mange djærve Skikkelser, hvis Hjorteskindsklæder
gav til Kende, at de hørte hjemme i en af Skovrydningerne i
Omegnen af Koloniens lille Hovedstad.
Paa denne folkelige Festdag bar Ester, som hun altid havde
plejet i de sidste syv Aar, en mørkegraa Kjole af grovt Stof. Der
var noget ved hendes Dragt, ikke alene i Farven, men ogsaa i
Snittet og det hele Præg, der gjorde, at den ligesom udviskede hendes
Personlighed; men paa den anden Side bar hun jo det luerøde
Mærke, og det fremhævede hende, saa hun visselig ikke forsvandt
i Mængden, men paa en saadan Maade, at hendes hele Udseende
var bestemt deraf; hun var helt og ganske den, som bar hint
Tegn. Hendes Ansigt, der var saa kendt overalt i Byen, bar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
