Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
glæde, der med en saa rig Opfindsomhed havde klædt Barnet
saaledes, var den samme, der havde løst den maaske endda
vanskeligere Opgave at give Esters tarvelige Kjole et saa sært
egenartet Smykke. Paa denne begivenhedsrige Dag var der en
ejendommelig Uro og Sindsbevægelse at iagttage hos Barnet, der
lignede Straalespillet i en Diamant paa en Kvindes Barm. Den
funkler og gnistrer, alt som den Barm hæves og sænkes, som
bærer den. Børn har altid en instinktmæssig Samfølelse med, hvad
der rører sig i de Hjerter, der staar dem nær; og navnlig har de
ligesom paa Fornemmelsen, hvis der forestaar en
gennemgribende Forandring eller gør sig noget usædvanligt gældende med
Hensyn til Hjemmets Forhold. Beryl var Ædelstenen paa sin
Moders urolige Barm, og skønt Ester kunde lægge et Præg af
forstenet Ligegyldighed over sine Ansigtstræk, kunde hun dog
ikke forhindre, at Ædelstenen paa hendes Bryst glitrede og
glimtede i et hastigt vekslende Farvespil, røbende den Uro, som
HJjertet rummede.
„Mor!“’ raabte hun, „hvad betyder alt dette her? Hvorfor
er alle Folk gaaet fra deres Arbejde i Dag? Skal alle
Mennesker have fri for at lege i Dag? Se, Mor, dér kommer Smeden,
han har vasket sig og taget sine Søndagsklæder paa, og han ser
ud, som om han vilde saa gerne gøre Løjer, hvis der bare var
nogen, der vilde lære ham det. Og se, Moder, dér staar gamle
Arrestforvarer Brackett, han nikker og smiler til mig; hvorfor gør
han det, Mor?“
„Han kan huske dig, fra du var ganske lille bitte,“ svarede
Ester.
„Derfor skal han alligevel ikke give sig til at nikke og smile
til mig, — saadan en ækel sort gammel én med stygge Øjne,“
udbrød Beryl. „Han kan nikke til dig, hvis det kan more ham, for
din Kjole er ogsaa saa kedelig mørk og graa, og saa har du dit
Ildmærke paa Brystet. Men se, Mor, se engang alle de fremmede
Folk, og der er Indianere imellem dem og Matroser; hvad
kommer de alle sammen her paa Torvet for?“
„De venter paa Processionen for at se den gaa forbi,“ svarede
Ester; „for Guvernøren og hele Raadet og alle Præsterne og alle
de store, fine Folk kommer her forbi; og Musikken og Soldaterne
skal marchere i Spidsen.“
Kommer Præsten ogsaa med?“ spurgte Beryl. „Og vil han
omfavne mig, ligesom den Gang, du trak mig hen til ham, da jeg
stod ved Bækken ?’
„Ja, Præsten kommer med, Barnlille,f svarede hendes Moder;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
