Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
„men i Dag kan han ikke hilse paa os, og du maa heller ikke hilse
paa ham.“
„Han er nu saadan en sær, bedrøvelig Mand,“ sagde Barnet
og henvendte sin Tale lige saa meget til sig selv, som til sin
Moder. „Om Natten, naar det er mørkt, saa kalder han paa os, at
vi skal komme og holde ham i Haanden, ligesom den Gang vi
stod med ham paa det Sted deroppe. Og langt inde i Skoven,
hvor ingen kan høre og se, uden de gamle Træer og en lille
Stump Himmel oven over Skyerne, — dér giver han sig til at
tale med dig, og sidder ved Siden af dig paa Mosbænken; og mig
kysser han paa Panden, saa det var næppe nok, at jeg kunde faa
det vasket af i den lille Bæk. Men her om Dagen, naar Solen
skinner, og alle Mennesker kan se det, lader han, som han ikke
kender os, og vi skal gøre ligedan. Det er nu en sær bedrøvelig
Mand, Moder, — og saa holder han altid Haanden paa Hjertet.“
„Vær nu stille, lille Beryl,““ svarede Moderen; „den Slags
Ting forstaar du dig ikke paa. Nu skal du ikke tænke paa
Præsten; men se dig om paa alle de glade Ansigter. I Dag har alle
Børn faaet fri fra Skole, og de voksne har faaet fri fra deres
Arbejde, og det er, for at de kan være glade og fornøjede. For
i Dag er der en ny Mand, der begynder at regere over os, og det
er altid saadan i hele Verden, at saa skal Folk rigtig have
Morskab, — ligesom om, at nu vil det alt sammen blive godt.“
Det var sandt, som Ester sagde, at alle Menneskers Øjne
straalte af en Munterhed, der ellers ikke var almindelig. Paa
denne aarlige Festdag lod Puritanerne al den Lystighed faa Lov til
at ytre sig, som de overhovedet mente, at man maatte indrømme
det skrøbelige Kød. For saa vidt kan vi sige, at de spredte de
vanlige Skyer af deres Himmel for en eneste Dag, som de da i
alt Fald ikke var ret meget mere gravitetiske, end de fleste andre
menneskelige Samfund i hin Tid, da Verden var en „jordisk
Jammerdal“,
Det Folkelivsbillede, der udfoldedes paa Torvet, havde ganske
vist de engelske Udvandreres dystre Farvetone, graat i graat,
brunt i brunt, sort i sort — men det oplivedes dog hist og her af
lidt mere brogede Farver. Lidt afsides for sig selv stod en Flok
Indianere, iførte de vildes ejendommelige Højtidsdragt af
forskelligt farvede Dyreskind og Wampumbælter og Fjerprydelser.
De var bemalede med røde og gule Lerfarver og var bevæbnede
med Bue og Pil og Spyd med Stenspids. Over deres Ansigter var
der udbredt en saa urokkelig Alvor, at selv Puritanerne kunde
ikke overgaa dem i saa Henseende. Men det vildeste Syn paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
