Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Torvet var ikke Indianerne, det var nogle Søfolk — af
Besætningen paa det sydamerianske Skib, — der havde faaet Landlov for
at se paa Festdagens Morskab. Det var nogle Fyre, der ikke saa“
meget blødsødne ud. Solbrændte Ansigter havde de og rene
Vildmandsskæg. Deres korte, vide Bukser blev holdt sammen om
Midien ved Hjælp af Bælter, hvis Spænde ofte var en Plade af
massivt Guld; i Bæltet bar de altid en lang Kniv, og nogle af
dem tillige et Sværd. Under deres bredskyggede Panamahatte
funklede et Par Øjne, der selv nu, da Humøret stod paa
Lystighed, havde et vildt, brutalt Præg. De overtraadte uden ringeste
Frygt alle de Sømmeligheds Regler, som alle andre Folk i
Kolonien havde at rette sig efter. De røg Tobak lige for Næsen af
Bysvenden, — det skulde bare have været en Byens Folk, han
skulde nok være kommet til at bøde en Shilling blot for et eneste
Drag. —
Der kan saaledes næppe være nogen Tvivl om, at Besætningen
paa dette Skib, skønt den vel snarere stod over end under
Gennemgsnittet af „Moral“ til Søs, — havde gjort sig skyldig i en
Række Plyndrings- og Hærgningstog imod Spanierne og opbragt
saa mange af deres Handelsskibe, at de alle som én i vore Dage
vilde være endt i Galgen.
Men den, der havde levet som Sørøver en Tid, kunde jo give
Haandteringen op og blive et gudfrygtigt, retskaffent Menneske
paa Landjorden, og der var ingen Fare for, at man af Hensyn til
hans tidligere Løbebane skulde betragte ham som en mindre
heldig Person at indlade sig med. Det vakte derfor heller ikke
nogen Forbavselse eller nogen Uvilje, at en saa agtbar Byens
Borger som gamle Roger Chillingworth kom gaaende fra Gaden
ud paa Torvet sammen med Kaptajnen paa det omtalte mindre
paalidelige Skib, med hvem han talte fortroligt. — Nævnte
Kaptajn var uden Sammenligning den flotteste og djærveste
Skikkelse af alle paa Torvet. Han bar et Utal af Silkebaand rundt
paa sine Klæder; han havde en Guldtresse om sin Hat, som
ydermere var prydet med en Kæde af massivt Guld og stadset
op med en Fjer. Han bar Sværd ved sin Side, og i Panden havde
han et År efter et Kaardestød; men efter den Maade, hvorpaa han
havde redt sit Haar, maatte man tro, at han snarest var stolt
af Arret.
Kaptajnen bød Farvel til Lægen, drev omkring paa Torvet
og saa’ sig om; omsider traf han til at komme nær ved det Sted,
hvor Ester Prynne stod; han genkendte hende og henvendte sig
ufortøvet til hende. Der var i Reglen et lille tomt Mellemrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
