Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
mellem Ester og Byens Befolkning, selv paa en Dag som denne
og paa et offentligt Sted; der kunde være en saadan Trængsel,
at Folk borede Albuerne ind i hinandens Sideben, men omkring
Ester var der altid en lille tom Kreds, en Slags Tryllekreds, om
man vil. I dette Tilfælde traf det sig nu meget heldigt; thi derved
blev det muligt for Ester og Sk:pperen at tale sammen, uden at
andre kunde opfange Ordene. Og saa stor en Forandring var der
i Løbet af disse syv Aar sket med Hensyn til Esters Omdømme,
at selv den mest jomfrunalske Pige, selv den mest isnende kyske
Kone i den ganske By kunde ikke have tilladt sig at tale alene
med denne Mand uden at risikere Folkesnak. Men Ester kunde.
„Se det var nu det, lille Frue,“ meldte Skipperen, „at jeg
kommer nok til at sige til Hovmesteren om at gøre endnu en Køje
i Stand foruden de tre, som De bestilte. Jeg maa rigtignok sige,
at denne her Gang risikerer vi ikke at faa Skørbug eller Tyfus
undervejs, for se, nu har vi jo baade vor egen Skibslæge og den
fremmede Doktor, saa det kan nok snarere gaa saa galt, at de
propper for meget af deres Kram i os. At tænke sig endda! —
saadan en Bunke Apotekerragelse, som vi har om Bord, — jeg har
raget mig det til fra en spansk Skude.“
„Hvad mener De,“ spurgte Ester og søgte at skjule sin
Forskrækkelse. „Har De faaet en Passager mere?“
„Ja vist, ja, véd De ikke det?“ raabte Skipperen. „Det er
ham, denne her Læge, Chillingworth kalder han sig; han har nu
sat sig i Hovedet, at han vil slaa Følgeskab med paa mit Fartøj.
Men det maa De da have vidst, lille Frue, for han siger, at han
hører med til jer andre og er en urimelig god Ven af ham den
anden Herre, ham, som er raget uklar med de gamle
Puritanerpraase.““ i
„Naa, ja, det er meget sandt, de er rigtig gode Venner,“
svarede Ester og lod som intet, skønt hun var som lamslaaet af
Skræk. „De har jo ogsaa boet sænge sammen.“
I dette Øjeblik fik hun Øje paa den gamle Roger
Chillingworth, der stod ude i den yderste Udkant af Torvet.
Han smilte til hende.
i;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
