Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
XXIL
De ginge frem paa Rad —
i deres Magt og Vælde. —
Forinden Ester kunde naa at samle sine Tanker og overveje,
hvad der nu var det bedste at gøre, efter at Sagen var kommet
til at stille sig saa ganske anderledes ugunstigt, — hørte man
Militærmusik trække op ad en Sidegade og nærme sig Torvet.
Dette var et Vidnesbyrd om, at nu kom Processionen af
Embedsmænd og Byens delvise Borgere for at overvære den højtidelige
Festgudstjeneste i Kirken, hvor Pastor Dimmesdale skulde
prædike.
Lidt efter viste de forreste Rækker sig. De kom langsomt og
værdigt marcherende, svingede om Hjørnet og skred frem tværs
over Torvet. Det var Musikken. Den omfattede en broget
Mangfoldighed af Instrumenter, der maaske ikke lød rigtig godt
sammen og næppe heller blev spillet videre dygtigt, — men den
gjorde den Gavn, som al Militærmusik skal gøre lige fra en
enlig Klarinet og en Stortromme til et vældigt Orkester, —
nemlig den: at sætte i Stemning og i Trit, løfte Sindene — sprede
Glans og festligt Skær.
Lille Beryl gav sig straks til at klappe i Hænderne. Disse
brusende Have, disse vældige Bølger af Toner, — hun svælgede
deri, hun lod sig bære oppe deraf, viljeløst betagen. Men saa kom
hun lige med ét tilbage igen til denne Verden; thi nu kom
Soldaterne, Række efter Række, Geled efter Geled, — det var
Æresvagten. Dér var Lys, Have af Lys, gnistrende, glitrende,
sitrende Lys; Solskinnet hentede det alt sammen frem. Fra
Hjelm og fra Harnisk, fra Panser og Plade, fra Klingen og fra
den statelige Hellebard, — jo, Solen skulde nok hente det alt
sammen. Fra Staal, fra Guld, fra Kobber og fra Sølv, fra vejende
Fjerbuske og fra duvende Standarder, — — — allesteds fra, hvor
Lys havde gemt sig, hentede Solskinnet det frem igen. Ja, der var
Lys til lille Beryl!
Men tro blot ikke, at den Del af Processionen, der skred frem
paa Torvet bag efter Soldaternes flotte Rækker, — at det ikke var
noget at se paa! Jo, det var Statens de højeste Embedsmænd
fra Guvernøren og nedefter; det var alle de værdige, velvise
Fædre af Byens Raad; det var de Herrer Borgermænd, satte,
agtbare, lovlydige Mænd, der frygtede Gud og lød hans Ord. Det
var de gode velbaarne Herrer, hvem Folket ydede den tilbørlige
Det flammende Røgstav. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
