Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Saa stod da Ester dér paa Torvepladsen, afsides fra
Folkemængden, paa Skammens Sted med Skændselsmærket paa sit
Bryst. Og Præsten stod paa sin Prædikestol under Kirkens Hvælv,
mens alles Øjne opløftedes til ham, og Hjerterne blev ladt op
for ham.
Ester — og Præsten!
Og turde vel noget Menneske i denne Stund tænke den Tanke,
at det samme Skændselsmærke brændte paa de tvende?
XXIII
Det glødende Tegn bliver synligt for alt Folket.
Omsider forstummede den veltalende Røst, der saa stærkt
havde grebet den lyttende Skare, at det var, som om Hjerterne
droges opad og bares ud over de brusende Vande. Et Øjeblik
herskede den dybeste Stilhed, — som havde en Stemme lydt, hvis
Myndighed var fra oven af. Saa rejste der sig en svag Støj, som
af mange hviskende Stemmer, en halvt dæmpet Uro, som af
Tilhørere, der har været henrevne, betagne, — og nu. er ved at
finde Vej tilbage til sig selv, men usikkert — tøvende, — fordi
de kun lidt efter lidt evner at frigøre sig fra den fælles
Stemningsbølge, som har taget dem fangen. Endnu et Øjeblik, — saa
begyndte Folk at strømme ud ad Kirkedørene.
Dérude i det frie fandt de Ord for deres Begejstring. (Gaden
og Torvet formelig genlød af lutter Lovtaler over Præsten.
Tilhørerne kunde ikke lade være at fortælle hverandre om det eller
det, som Præsten havde sagt, — skønt de jo selv havde hørt det
og saaledes kendte det meget bedre, end de nu kunde gentage
det eller faa det gentaget indbyrdes imellem sig. Men derom
var de alle enige, at aldrig forhen havde der lydt et Vidnesbyrd,
saa ophøjet, saa herligen gennemtrængt af hellig Visdom som
dette i Dag; ingen Sinde tilforn havde Guds Aand med saadan
uimodstaaelig Vælde talt til dem gennem et skrøbeligt
Menneskes Mund. Man havde tydeligt fornummet, at Kraften fra det
høje dalede ned over ham, opfyldte ham, rev ham med sig bort
fra den skrevne Prædiken paa Læsepulten, — og indgav ham en
Rigdom af Væld og Tanker, en Gave til ham selv saa vel som til
Menigheden. Hans Emne havde været Forholdet mellem Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
