Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
mig Naade til at gøre, hvad jeg i min svare Misgerning og i mit
Hjertes fejge Kvide veg tilbage for at gøre for syv lange Aar
siden, — i Hans Navn byder jeg dig: kom nu hid til mig, og lad
din Styrke opholde mig! Ja, just din Styrke, Ester! O, men føj
den nu sammen med det Forsæt, som Gud i sin Naade har
forundt mig Vilje til at fatte. Thi denne arme, dybt krænkede
Olding staar min Sjæl imod af al sin Magt, — ja, af al sin egen
Magt, og Djævelen giver ham Styrke. Kom, Ester, kom, — hjælp
mig op paa Retterstedet!“
Folkeskaren var lutter Uro cg Forvirring. De
nærmeststaaende af de fornemme Herrer var blevne saa fuldstændigt
overrumplede, at de hverken kunde sanse eller samle, de fattede
ikke det, der gik for sig, men de blev staaende tavse som Mænd,
der afholder sig fra at gribe ind, fordi Guds Finger synes dem
at vorde vitterlig i dette. De saa“ Præsten, lænet til Esters Skulder
og med hendes Arm omkring sig, gaa hen til Skafottet og stige
op ad Trappen, — og Barnets lille Haand holdt han fastknuget
ind i sin. Roger Chillingworth fulgte efter, som den, der var saa
nøje knyttet til dette Syndens og Smertens Sørgespil, at han vel
turde gøre Krav paa at være med til det sidste.
Han kastede et mørkt, ondt Blik hen paa Præsten og sagde:
„Ihvor du saa end havde søgt hen i den hele vide Verden, —
aldrig skulde du dog have fundet saa lønligt et Skjul, — om det
var paa Fjældenes Tinder, eller det var i den dybeste Grube, —
aldrig et Sted havde du fundet, hvor du ikke alligevel var mit
sikre Bytte, — undtagen her, paa dette ene Skammens Sted.“
„Lovet være da Herren min Gud, som førte mig hidop!“
svarede Præsten.
Dog skjalv det igennem ham; han forsøgte at smile, men der
kom et Udtryk af Utryghed i hans Øjne, da han vendte sig til
Ester og hviskede til hende:
„Er det alligevel ikke bedre nu paa denne Maade, end om
vor Lykkedrøm var bleven til Virkelighed, — den, vi drømte
sammen derude i Skoven?“
Det bølgede og bruste i Ester, saa hun næppe kunde fatte
sig. ,Jeg véd ikke ret,“ svarede hun; „om det er bedre nu —
nej — jo — jo! paa denne Maade er det langt, langt det bedste,
— men, — saa maa vi have Lov, lille Beryl og jeg, til at dø sam- .
men med dig.“
„Du og Beryl? Jer ske efter Guds Vilje, og han er saare rig
paa Miskundhed,“ sagde Præsten. „Men det bør sig for mig nu
at efterkomme hans Befaling, den Han har gjort vitterlig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
