Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forledede hende til mange overilede og indskrænkede
Domme. I sin Glæde over den filosofiske Idealisme
i Tydskland behandler hun den empiriske
Naturvidenskab med den mest naive Overlegenhed: Den fører,
mener hun, til Intet uden til en mechanisk Opdyngen
af Facta. Naturfilosofien derimod, der har gjort
den Opdagelse, at Menneskeaanden kan udlede alle
Videnskaber a priori af sig selv, at Universet med
andre Ord er dannet efter den menneskelige Aand
som Forbillede, synes hende salomonisk Visdom.
«Det er en skjøn Anskuelse, siger hun, der stræber
at finde Ligheden mellem den menneskelige Aands
Love og Naturens Love og der betragter den
legemlige Verden som et Billede paa den moralske
Verden.» I sin Glæde over denne Læres Skjønhed
har hun manglet Blik for, hvor usand den var og
hvor ufrugtbar den snart vilde vise sig at være.
Hun roser Franz Baader og Steffens paa de største
engelske Fysikeres Bekostning. Hun har efter
sine romantiske Venners Mønster et venligt Ord
tilovers for Astrologien og Clairvoyancen, kort
sagt for ethvert Fænomen, der taler til Fordel for
Spiritualismen.
Allerede mange Aar før havde en fransk Brochure,
der blev skrevet imod hende, havt Titlen
L’Antiromantique, nu var det romantiske Hang
blevet stærkere og stærkere udpræget hos hende.
Spiritualismen som saadan syntes hende det Gode,
det Skjønne, det Sande i Kunsten som i Filosofien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
