Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Revolutionsmændene er den klare, altbeherskende og
altomsluttende Selvbevidsthed, det er hos ham den
altopslugende Selvfølelse, der stiger til Vellyst;
thi den nyere Tid gaaer ham saaledes til Hjerte,
at den er som sammenvoxet med hans Nerver, og
han føler den i vellystig Spænding. Hvad der hos
dem er den abstracte, Alt forfra begyndende
Frihed, det er hos ham det vilkaarlige, Alt
forflygtigende Phantasteri, der opløser Naturen og
Historien i Symboler og Myther, for frit at kunne
tumle alt det udenfra Givne og frit at kunne
svælge i Selvfornemmelsen. «Lige stærkt fremtræder
hos Novalis Mystiken, der er den theoretiske
Vellyst, og Vellysten, denne praktiske Mystik.»
(A. Ruge.)
Tieck talte med Begeistring om Musiken, der
lærer os at føle selve Følelsen. Novalis indeholder
Commentaren til disse Ord. Han, hvis Princip
er den hensynsløse Følelse, vil føle sig selv og
lægger ikke Dølgsmaal paa, at han søger denne
Selvnydelse. Derfor er Sygdom ham kjærere end
Sundhed. Thi den Syge føler bestandig sit eget
Legeme, medens den Sunde ikke mærker Noget
til det. Pascal og efter ham Kierkegaard have
nøiedes med at betegne Sygdommen som den
Christnes naturlige Tilstand, Novalis gaaer langt
videre. Sygdommen er ham det høieste, det eneste
sande Liv: Leben ist eine Krankheit des Geistes.
Livet er en Aandens Sygdom. Hvorfor? Fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
