Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dødeligs Øie har skuet, og hvis Duft dog opfylder
Verden. Ikke enhver Skabning er fint nok organiseret
til at fornemme dens Duft; men Nattergalen
er beruset af den, naar den i Maaneskin
eller ved Morgengry synger, klager og hulker,
og det Samme var og er alle de taabelige
Mennesker, som i Prosa og Vers have klaget deres
bitre Nød for Himlen, og endda Millioner Andre,
hvem ingen Gud har forlenet Evnen til at udtale,
hvad de lide, men som i deres stumme Kval see
til Himlen, der ingen Barmhjertighed har med
dem. Ak fra denne Sygdom gives der ingen
Redning — ingen undtagen Døden. Den, der
engang har indaandet Duften af den blaa Blomst,
har ikke en rolig Time mere i dette Liv. Som
om han var en ryggesløs Morder, som om han
havde stødt Herren bort fra sin Dørtærskel,
saaledes drives han frem uden Rist eller Ro,
hvormeget hans mødige Lemmer end smerte ham, og
hvor inderlig han end længes efter at lægge sit
trætte Hoved til Hvile. Vel beder han i en eller
anden Hytte om en Lædskedrik, naar Tørsten
plager ham, men han giver det tømte Bæger
tilbage uden at takke; thi der svømmer et hæsligt
Kryb i Vandet, eller Bægeret var ikke rent. I
ethvert Fald, Vederkvægelse fandt han ikke:
Vederkvægelse! hvor er det Øie, vi engang have
skuet ind i for aldrig mere at ville skue ind i et
andet, mere ildfuldt, mere straalende! Hvor er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
