Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Mystiken i den romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sætninger af den religiøse Erotik, ogsaa en
Afhandling betitlet: «At alle Mennesker ere i den
sjælelige, gode eller daarlige Mening af Ordet
Anthropophager» (det er Menneskeædere), og
Afhandlingen begynder: «Mennesket, nemlig som Hjerte
eller, som Skriften siger, som indre Menneske, i
Modsætning til det ydre, lever ikke af ydre Næring
eller af legemligt Brød, men lever, og det ikke i
overført men i allerreelleste Mening, kun af andre
indre Mennesker, Hjerter eller personlige Væsener
som af dem, der bespise ham, og af deres Ord
som Spise.»
Det religiøse Mysterium ender med at blive
Centralideen selv for Philosopherne. Henrik
Steffens kan være et Exempel. Han, om hvem
Julian Schmidt træffende bemærker, at man ikke
kan benegte «en vis medfødt Servilitet i hans
Charakter», udtalte sig paa samme Tid, som han
i Breslau ledede Undersøgelser mod Demagogerne,
et Hverv, fra hvilket han skilte sig «i høi Grad
i Strid med den sunde Menneskeforstand og den
naturlige Retsfølelse» [1], ogsaa trods sin Ungdoms
naturphilosophisk-pantheistiske Anskuelser saa
reactionært som muligt med Hensyn til det Religiøse.
Saaledes hedder det i Skriftet: «Hvorledes jeg
blev Lutheraner paany»: «Nadveren er den høieste
individualiserende Proces i Christendommen; ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
