Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyra for Digteren, et Symbol for Philosophen
og en Modesag for Verdensmanden.
Som de tydske, danske og franske Romantikere
sværmer Chateaubriand for det Mysteriøse
og begynder sit Forsvar for Autoritetstroen med
at paaberaabe sig det Mysteriøse i Livet i ren
Almindelighed. «Der gives ikke andet Skjønt
eller Sødt eller Stort i Livet end det
Hemmelighedsfulde. De vidunderligste Følelser ere de,
som paa eengang bevæge og forvirre os. Undseelse,
kydsk Elskov, rent Venskab ere fulde af
Hemmeligheder ... Er Uskyldigheden, som i sit
Væsen kun er en hellig Uvidenhed, ikke det
mest uudsigelige Mysterium? — Kvinderne,
Menneskehedens skjønnere Halvdel, kunne ikke leve
uden Mysterier? Springet herfra til Dogmerne i
en positiv Religion synes stort.
Ganske paa samme Maade bruger De Maistre
Mysteriet. Det gjælder for ham blot om at vise,
at en eller anden Institution er uforklarlig, saa
troer han at have bevist, at den er guddommelig.
For arveligt Monarchi og arvelig Adel lader der
sig saaledes ikke anføre nogen rationel Grund —
Bevis nok for at de ere af Guds Naade. Hvad
lader der sig sige til Forsvar for Krig? Ikke
meget, følgelig er Krigen et Mysterium. Seer
man nøiere til, begriber man, at denne Vending
er nødvendig. Autoriteten fordrer som sit
nødvendige Modstykke Mysteriet. Saaledes siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
