Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen indvarsles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slette og phantastiske Engelsk, saa Resultatet saa
ud som om Echo og Sphinx havde lagt deres
Hoveder i Blød sammen for at bringe det tilveie.
Med Uvillie vendte Coleridge sig bort fra hine
Forsøg paa at dække Phantasiløshed ved forskruet
Diction. Hvor vidt denne gik, har man et Bevis
paa i følgende Linie af Digteren Donne i en Ode
til Koppeindpodningen: Vaccination! du himmelske
Mø! stig ned!» [1] Men selv hos langt bedre
Poeter end denne, ja endnu i den bedste senere
engelske Poesi vedligeholdt hin Uvane at tage
Abstractioner for Skikkelser sig altfor længe. Hos
Shelley optræde «Tvillingerne Vildfarelse og
Sandhed» (the twins Error and Truth) endnu som
handlende Personer. Dette hele rhetoriske System
forekom Coleridge direkte at nedstamme fra den
Vane at skrive latinske Vers i Skolerne. I
Modsætning hertil stod det for ham som Idealet at
udtrykke naturlige Tanker i en naturlig Stil, der
hverken var boglig eller plat, hverken lugtede af
Lampen eller Rendestenen, og de gammelengelske
Ballader i Percy’s Samling stode med deres
Naturtoners uforfalskede Folkelighed for ham som
Veivisere. Ogsaa han ønskede at lade saadanne
Naturtoner klinge.
Her var det, at Wordsworth kom ham imøde
med sine Grublerier og Forsætter. Han var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
