Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen indvarsles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de Aander, der finde Behag og Sikkerhed i
afgjørende og stærkt forkastende Domme. Hans
Mening om hele den engelske Poesi siden Milton
var den, at Folket efterat have frembragt denne
store Mand havde mistet sin poetiske Kraft og
kun bevaret en Compositionsform, saa at Poesien
var kommen til at bestaae i en Sprogkunst og en
Ordleg og Digteren bedømtes efter sit Herredømme
over Sproginstrumentet. Derfor havde den metriske
Stil fjernet sig mere og mere fra Prosaen. Opgaven
var at føre den tilbage til den, saa den
kun ved den rytmiske Form adskilte sig fra det
daglige Sprog. Medens Coleridge sværmede for
Naturmelodier, var Wordsworth saa radical, at
han theoretisk ikke kunde nøies med mindre end
en rimet naturlig Prosadialog.
Og til denne Naturalisme i Opfattelsen af
Formen kom en lignende i Opfattelsen af det
poetiske Indhold. Det var en af Wordsworth’s
Yndlingspaastande og en af hans heftigste Anker mod
den herskende litterære Skole, at der neppe var
forekommet et eneste originalt Billede af den ydre
Natur eller een ny Beskrivelse af den imellem
Milton og Thomson. Selv udrustet med en høi
Grad af Modtagelighed for den materielle Naturs
Phænomener gjorde han Raabet: Natur! Natur!
til sit Løsen — og med Naturen mente han Landet
i Modsætning til Byen. Ved Bylivet glemte
Menneskene den Jord, hvorpaa de levede; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
