Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen indvarsles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjendte den ikke mere, huskede vel de grove Træk
af Markens og Skovens Physiognomi, men ikke
Naturlivets Enkeltheder, ikke dets vexlende
Skuespil med deres utallige, smilende, straalende,
alvorlige og forfærdelige Scener. Hvem kjendte mere
Navnene paa de forskjellige Træer og vilde
Blomster, hvem kjendte Tegnene paa Veir og Vind
eller vidste, hvad det betyder, at Skyerne fare
netop saaledes afsted, at Hjorden trykker sig
saaledes, eller at Taagerne rulle saaledes ned af
Høiene! Wordsworth havde fra han som Barn
legede mellem Cumberlands Høie kunnet raade alle
disse Runer. Han var dybt fortrolig med enhver
Art engelsk Natur i Vaar som i Vinter; han var
skabt til at gjengive, hvad han saa og følte og
til at gruble derover, før han gjengav det, skabt
til med fuld Bevidsthed om hvad han foretog, at
fuldbringe den poetiske Reformation, som var
begyndt af den stakkels Chatterton, «den søvnløse
Dreng», og af Bondesønnen, den Wordsworth i
primitiv Begavelse saa langt overlegne Burns.
Han var vel kun et af de talrige Organer for
den Kjærlighed til den ydre Natur, der med
Aarhundredeskiftet udbreder sig over Europa,
men han havde en stærkere og intensivere
Bevidstlied om den Kjendsgjerning, at der gik et nyt
poetisk Pust hen over England, end nogen anden
Mand i de forenede Kongeriger.
Derom bleve da Vennerne enige, at man kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
