Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen indvarsles - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dele den hele engelske Poesi i tre Grupper, den
poetiske Krafts og Ungdoms Tid fra Chaucer til
Dryden, den poetiske Goldheds Periode fra Dryden
inclusive til det 18de Aarhundredes Slutning, og
Gjenfødelsens Tidsalder, som nu begyndte med dem
selv efter at være forudforkyndt af deres Forløbere;
og ganske som den nye Tids Mænd i Tydskland
og Danmark søgte disse Ynglinge efter store
slaaende Betegnelser, der kunde udtrykke deres
Forskjel fra dem, de vilde bekjæmpe, og de fandt
netop de samme som hine. De tillagde sig selv
Phantasi og dermed den egenlige skabende Evne;
de skrev Side op og Side ned til uklar Forherligelse
af «imagination » i Modsætning til «fancy»,
som Oehlenschläger og hans Skole lovpriste
Pliantasien og i det Høieste indrømmede Baggesen Lune.
De havde Fornuft, Forgjængerne kun Forstand,
de havde Geni, hine kun Talent, de var Skaberkraften,
hine kun Kritiken. Selv en Aristoteles
kunde som Ikke-Digter ikke drive det til nogen
høiere Titel end Talent. Ogsaa i England lod
man det gaae ud over Nureddin, og følte sig
uendeligt overlegen over hans «naturløse» Forsken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
