Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lovprist, stillede den nye Tid Mennesket som
Naturvæsen i Kredsen af alle dets Slægtninge: Fugle og
vilde Dyr, Planter og Blomster. Christendommen
bød at elske alle Mennesker, den naturalistiske
Pantheisme byder at elske det ringeste Dyr. Jeg
troer, at Hart-leap-well er mig kjærest af Alt,
hvad Wordsworth har skrevet. Dette simple Digt
— en Dobbeltromance — er et Indlæg af gribende
Veltalenhed for et stakkels prisgivet og
jaget Dyr, en Hjort, det vil sige en Gjenstand,
som de klassiske Digtere næsten kun kunde afvinde
culinarisk og gastronomisk Interesse og som
Riddertidens Beundrere, ja selv Scott, vilde give deres
Helte at fælde i hundredvis. Rørende trods sit
ringe Sujet, stort og simpelt i sin Stil, er det
et ædelt Vidnesbyrd om den dybe Pietet mod
Naturen, der er Wordsworths Adelsbrev.
Denne Pietet er hos ham først og fremmest
Ærefrygt for det Barnlige og for Barnet, og denne
Veneration for det Menneskevæsen, der i sin
Ubevidsthed staaer Naturen nærmest, er atter et af
det nye Aarhundredes originale Træk. I et lille
Digt, som Wordsworth har stillet i Spidsen for
alle sine andre, siger han:
Mit Hjerte jubler, naar jeg seer en Regnbue
paa Himlen. Saaledes var det, da mit Liv
begyndte; saaledes er det nu, da jeg er Mand; gid
det maa være saaledes, naar jeg ældes, hvis ikke
lad mig døe! — Barnet er Fader til Manden, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
