Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg vilde ønske, at mine Dage maatte blive
knyttede til hinanden en for en ved et Baand af
naturlig Pietet.
Her er Ærefrygten for Barnet ført saa vidt
og stillet saaledes paa Spidsen, at den erstatter
Pieteten mod Alderdommen. Men, som jeg engang
har udtrykt det, Barnets Indsættelse i dets
naturlige poetiske Rettigheder er kun eet af de
mange Phænomener af Naivetetens Tronbestigelse
i de europæiske Litteraturer. «Det 18de
Aarhundrede, der har sin Styrke i den ræsonnerende
Forstand, sin Fjende i Indbildningskraften, i
hvilken det kun seer de forældede Traditioners
Forbundsfælle og Livegne, sin Dronning i Logiken,
sin Konge i Voltaire, sin Poesies og sin Videnskabs
Gjenstand i det abstracte, det oplyste og
selskabelige Menneske, sender Barnet, der hverken
er selskabeligt eller oplyst eller abstract, ud af
Dagligstuen og langt, langt ind i Ammestuen,
hvor det kan høre Eventyr, Sagn og Røverhistorier,
saa meget som det lyster, vel at mærke,
naar det sørger for som voxent Menneske at have
glemt alt dette Uværdige. I det nittende
Aarhundredes Samfund indtræder Reactionen» [1]. Vi
finde den her med dens yderste Consequenser, selv
hos saa reflecteret en Digter som Wordsworth.
I en af sine Sonetter (Poetical works II S. 165)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
