Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skildrer han en Spadseretur, han paa en deilig
Aften foretager med en lille Pige, maler den milde
Aftenstemning, kalder den «stille som en Nonne, der
i sin Tilbedelse neppe drager Aande» og henvender
sig saa til Barnet med de Ord:
«Kjære Barn! kjære Pige, som gaaer her
med mig, hvis Du synes urørt af høitidelige
Tanker, saa er din Natur ikke derfor mindre
guddommelig. Du ligger hele Aaret igjennem i
Abrahams Skjød og holder din Andagt ved Templets
inderste Alter, da Gud er med dig, naar vi ikke
vide deraf.»
Den theistiske Udgang er hos Wordsworth
obligat, men som enhver opmærksom Læser seer,
kun paaklæbet Grundtanken om Barnets i og for
sig guddommelige Natur. I sin berømte Ode til
Udødeligheden udfører han denne Grundtanke med
et saadant Sværmeri, at det endog var en saa
vidtgaaende Dyrker af Naiveteten som Coleridge
for stærkt. Han tilraaber her et sexaars Barn:
«Du, hvis ydre Skikkelse synes at negte din
Sjæls Uendelighed, du bedste Philosoph, som endnu
har bevaret din Arvelod, du Øie blandt de Blinde,
der døv og taus læser det evige Dybs Mysterium.
Du mægtige Prophet! du velsignede Seer, paa
hvem de Sandheder hvile, som vi hele vort Liv
igjennem anstrenge os for at finde!»
Vel modtage alle disse Udtalelser en Slags
poetisk-philosophisk Bortforklaring derved, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
