Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barnets Storhed føres tilbage til at det staaer Livet
før Fødselen og dermed Varslet om Udødelighed
nærmere end vi; men selv dette bør efter
Coleridge’s næsten autoriserede Forklaring
ingenlunde opfattes som Wordsworth’s bogstavelige
Mening. Barnet æres som Jordens Fostersøn, og
Ynglingen, der dog stedse maa drage længere bort
fra «Østen» (Solopgangsstedet), er endnu «Naturens
Præst» [1].
I talrige Digte kommer Wordsworth tilbage
til den Modtagelighed han som Yngling besad for
ethvert Naturskuespil. I et af dem, der som
næsten alle hans Sager har en lang og slæbende
Titel (Influence of natural objets, in calling fortil
and strengthening the imagination in boyhood and
early youth) takker han Verdensaanden fordi den
fra hans Barndom af sammenflettede de Lidenskaber
hos ham, af hvilke vort Sjæleliv bygges, ikke
med Menneskets ringe og lave Værker, men med
høie Gjenstande, med varige Gjenstande, med Liv
og Natur.» Saaledes, siger han, rensedes hans
Følelsers og Tankers Elementer, til han følte en
vis Storhed (grandeur) i sit Hjertes Pulsslag.
Man agte paa den fine og inderlige Natursands i
den følgende (i Originalen metriske) Skildring:
Og ikke var hint Samliv med Naturen mig
The Youth, who daily farther from the East
Must travel, still is Natures Priest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
