Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorledes han som Page opflammedes af den
vildeste Lidenskab for sin Herres Hustru, og
hvorledes han pintes af Fuglens Sang til Ære for
hendes Kydskhed, hvem den skyldte sit Liv, hver
Hang han afvist paany styrtede ud fra hendes
Værelser, fortvivlet over hendes Kulde. Hans
Herre vender hjem fra Krigstog og har sin Ven,
en ung, deilig Sanger og Helt, i Følge med sig,
hvem Slottets Frue viser det hjerteligste Venskab
og hvem Pagen snart omfatter med Skinsygens
hele Had. Ude af sig selv angiver han de to
Unge, men hans Herre svarer ham roligt, at
Camao lever og netop i dette Øieblik synger til
Estrellas Ære. Da beslutter han i blodgjerrigt
og skinsygt Raseri at hævne sig og dræber
Fuglen; Vasco ihjelslaaer sin Hustru — og fra nu af
flakker Forbryderen rastløs og afsindig uden
nogensteds at kunne finde Sjælero om fra Land til
Land.
«Der Camao» kan ikke med Hensyn til
Sprogbehandlingens Eiendommelighed og
Virtuositet i fjerneste Maade stilles ved Siden af «The
ancient mariner», men hvad den digteriske Kjerne
angaaer, staaer det ikke blot høit over sit
engelske Forbillede, men kritiserer ovenikjøbet paa en
fuldstændig fyldestgjørende Maade Coleridge’s
Ballade og den hele affecteret romantiske Ideekreds,
den betegner. Her er Drabet af Fuglen en virkelig
menneskelig Handling, udført af et virkeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
