Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menneskeligt Motiv; her er Straffen over
Drabsmanden ikke nogen Grille, men en retfærdig og
naturlig Consequents af hans Ugjerning; her er
den Ulykke, Fuglens Drab bringer over Vasco’s
Hustru og ham selv, ved en virkelig Aarsagsforbindelse
knyttet dertil, medens Sømændenes Undergang
i Kraft af Ugjæstfriheden mod Albatrossen
tager sig ud som en Art Vanvid; her viser
endelig Forskjellen sig klart mellem en sand poetisk
Optagen af den overtroiske Forestilling og den
romantiske Behandling af samme. I begge Digte
beroer jo Alt paa en Overtro, og Hartmann er
langt fra at ville underkaste denne en
rationalistisk Kritik; men han paadutter ingen Anden den,
hans Digterværks Skjønhed er ganske uafhængig
af, om Læseren i Ordets vulgære Forstand troer
paa Camaos magiske Indflydelse eller ikke,
medens den romantiske Forskruethed netop præker
Ærefrygten for det Magiske og Uforklarlige som
Summen af al Levevisdom og al Poesi. Dog
staaer «Den gamle Sømand» end ikke høit
sammenlignet med en senere Tids af Romantikens
Svøb udviklede Poesi, saa staaer dette Digt dog
langt over de fleste af den tydske Romantiks
beslægtede Productioner. Digtet er trods alt sit
romantiske Skinvæsen inspireret af Havet, det virkelige
naturlige Hav, hvis vexlende Stemninger, hvis
ængstende og truende Alvor det skildrer. Den
friske Brise, det fraadende Skum, den uhyggelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>