Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arrangement i Skildringen af Sæder og Skikke.
Heller ikke Scott har helt formaaet at omseile den
romantiske Epopees værste Skjær: Balletten, hvorpaa
Southey strandede. Der sker f. Ex. i Digtet Opbud
til Krig og nu fortælles omstændeligt, hvorledes
dette gik for sig, idet en Yngling løbende bærer
Budstikken omkring. Her er Alt for Theatervirkningens
Skyld stillet paa Spidsen: Den unge Mand
træffer først en Ligfærd og tager den
vaabendygtige Søn bort fra Faderens Lig, saa møder han
en Brudeskare og tager Brudgommen bort fra
Bruden. Man seer ligesom Processionen gaae
over Scenen og den grelle Effect, da Budbringeren
kommer ilende ind fra Coulissen. Det gaaer til
som paa Theatret: Paa et Stød i en Pibe fyldes
tomme Dale og Høie med Hundreder af bevæbnede
Mænd; en Haandbevægelse — og de forsvinde
atter; det er Massevirkninger, og man føler,
at Masserne, ikke Individet, er Digteren
Hovedsagen. Han vil først og fremmest med grelle og
tydelige Træk fremstille sit Lands skjønne Sæder:
den Fremmede modtages i Hytten uudspurgt, den
ene Fjende deler af Courtoisi sin Plaid med den
anden, da han trættes — dernæst vil Digteren
overraske sin Læser ved uskyldige Effectmidler.
Forvandlingsscener og deslige: den høilandske Fører, der
ledsager Fitz-James afslører sig pludselig som den
frygtede Clanhøvding Rodrick Dhu og Fitz-James
sig selv tilsidst som ingen Ringere end Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
