Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem til Live. Jeg kastede min Muslingskal bort
ned paa Sandet og en Bølge fyldte den, lige som
min Sands blev fyldt med den nye, velsignede,
gyldne Melodi. Der var levende Død i hver
Strøm af Lyd, i hvert Bundt af henrykt henhvirvlende
Toner, der sank en efter en og dog alle paa
een Gang lig Perler, der pludseligt falde fra
deres Snor; og saa en ny og atter en anden Sang,
hver lig en Due, som forlader sin Olivenkvist,
med Vinger af Musik istedenfor af tause Fjær; de
kom svævende om mit Hoved og gjorde mig syg
af Glæde og Sorg paa een Gang. Dog Sorgen
overvældede mig og jeg holdt mig for mine
beruste Øren, da der gjennem mine skjælvende
Hænders Lukke trængte en Røst sødere, sødere end
alle Melodier, og utallige Stemmer raabte : «Apollo,
ung Apollo! morgenlyse Apollo! hil dig, ung
Apollo!» Jeg flyede, det fulgte mig og raabte
«Apollo!» —
Keats har aldrig skrevet noget saa smukt
som dette Sted, og det er ligesaa tankedybt som
deiligt. Jeg stiller det ikke i Spidsen for hvad
jeg har at sige om ham alene som Prøve paa
hans Poesies Storhed og Fylde, men som Indledning
ikke blot til hans, men til den hele yngre
Digterslægts Optræden efter at Søskolen og Scott
havde erobret det poetiske Scepter. I de
regjerende Guders Navn er den menneskelige Aand
altid fordømt til Ubevægelighed og Stillestaaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
