Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandet til Is og lod Navnet staae som indridset
i Krystal for alle følgende Tider [1].
Keats’s Poesi er den engelske Naturalismes
stærkest duftende Blomst. Den havde jo allerede,
da han opstod, havt en lang og kraftig Væxt.
Dens Løsen var, som vi saa, først bleven
formuleret af Wordsworth og af ham bragt saaledes
i Methode, at han inddeler sine Digte i Grupper,
svarende til Livets forskjellige Aldre og til
Sjælens forskjellige Evner. Den fik hos Coleridge
Rygstød i en halvt Schellingsk Naturphilosophi, den
optraadte seirrig hos Scott som et af
Fædrelandskærligheden baaret Menneske- og
Landskabsstudium, som historisk Begeistring og som Geniets
Opdagerblik for Racernes gjennemgribende
Betydning. Den opstaaer endelig baade hos Moore og
Keats som rig og pragtfuld Sensualisme, baaret
af Organismer, hvis Sandser besidde en
Modtagelighed for Yderverdenens Skjønhedsindtryk, mod
hvilken Mennekenes sædvanlige Paavirkelighed synes
sløv og stump. Men hos Moore er Sandseligheden,
medens den kunstnerisk aabenbarer sig i en varm
og glimrende Colorit, ensidigt rettet paa det
Erotiske og af en let og legende Natur. Hos Keats
er den omfattende, gediegen og tung, paa ingen
... time’s monthless torrent grew
A scroll of chrystal. blazoning the name
Of Adonais.
Shelley: Fragment LXXVII. On Keats.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
