Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade særligt erotisk, men alsidig og i denne sin
Alsidighed et beundringsværdigt Extrem af den
fællesengelske Naturalisme. Denne førte hos
Wordsworth til een, allerede skildret, Yderlighed; hos
Keats er den drevet til en ganske anden og
poetisk langt mere værdifuld.
Blandt alle Englands Digteraander var Keats
mest af en Artist. Han var den mindst dogmatiske
af dem alle. Hans Poesi har ingen Støtte
i Fædrelandskjærligheden som Scotts og Moores,
prædiker intet Frihedsevangelium som Shelleys og
Byrons, den er ren Kunst og bæres af
Indbildningskraften alene. Det hørte til hans
Yndlingssætninger, at den sande Digter ingen Lære eller
Mening kunde have, ingen Moral, ja intet Selv.
Og hvorfor? Fordi Digteren i lige Grad glæder
sig ved Lyset og Mørket og har lige saa megen
Fornøielse af at undfange en Jago som en Imogen.
Om alle Digtere, der have glemt sig selv over
Gjenstandene for deres Phantasi, gjælder det, at
de i Productionens Timer have lagt deres private
Eiendommelighed og Forkjærlighed saa vidt muligt
tilside; men om Keats gjælder det i den høieste
Grad. Ryddede de andre deres Arbeidskammer
for en Del af deres private Forhaabninger,
Sværmerier og Principer, de gjorde det dog ikke saa
fuldstændigt som han. Hans Arbeidsværelse var
som en af hans Beundrere har sagt det om ham,
«en Malers Atelier med lidet andet Bohave end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
