Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sandserne. «Tag, siger Masson, en Physiologi
og gjennemgaae de saakaldte Klasser af
Sandsninger en efter en — de Sandsninger, der ere
knyttede til de blotte Muskeltilstande, dem, der
ere forenede med saadanne Livsprocesser som
Blodomløb, Ernæring, Aandedræt og elektrisk
Forbindelse med omgivende Legemer, Smagssandsningerne,
Lugtfornemmelserne, Berørings-, Hørelses-,
Synssandsningerne — og man vil finde at Keats var
usædvanlig begavet med dem alle.» Han var f. Ex.
overordentlig modtagelig for Granens Fornøielser.
En af hans Venner fortæller, at han har seet
Keats en Dag bedække sin Tunge med Cayennepeber
for, som han sagde, bedre at nyde den
behagelige Smag af en Slurk kold Claret derefter.
«Siden vi tale om Fornøielser, siger han selv i et
Brev, saa skriver jeg i dette Øieblik med den ene
Haand og holder med den anden en Ferskenkjerne
til min Mund.» Det kan derfor ikke undre, at
Billeder hentede fra denne Sphære ere hyppige
hos ham. I hans med Rette berømte Ode til
Melancholien hedder det om denne Guddom, at
den har sit Alter i selve Glædens Tempel, skjøndt
useet af andre end den, der med «kraftig Tunge
kan sprænge Glædens Drue mod sin fine
Gane», og i en af Keats’s sidste Sonetter
beskriver han Dødens Komme med de betegnende
Ord, «at hans Sjæls Gane mister sin Smag.»
Det forstaaer sig, at Høre- og Synssandsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
