Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsynede ham med endnu mangfoldigt flere Udtryk
end de underordnede og mindre ædle Sandser.
Han besad en Musikers Kjærlighed til Musik og
en Malers Blik for Lys- og Farvenuancer. Saaledes
forstaaes det, at han for alle de forskjellige
Arter af Lyd og Vellugt og Smag og
Berøringsfornemmelser var i Besiddelse af et Ordforraad,
som man skal lede om hos de største Digtere, og
saaledes sees det, at han i sin medfødte
Organisation havde et System af Anlæg, som blot
behøvede at sigtes og formes for at udvikle sig til den
høieste Evne til at opfange og gjengive al
Skjønhed i Naturen.
At kunne gjengive den var fra først af hans
Drøm, og han, der om sig selv afgav det
Vidnesbyrd, at han slet ingen «Meninger» havde —
undtagen med Hensyn til Kunsten, sluttede sig
lidenskabeligt til den Revolution, Wordsworth og
Coleridge havde afstedkommet i Bedømmelsen af det
forrige Aarhundredes Digtere. Spenser var hans Afgud,
den klassiske Kunstdigtning hans Rædsel og i
Digtet «Søvn og Poesi» har han nedlagt en æsthetisk
Troesbekjendelse, der ikke kunde afgives i
voldsommere Udtryk. Efter at have skildret Englands
gamle poetiske Triumpher, udbryder han: «Kunde
Alt dette gaae iglemme? Ja, et Frafald, avlet
af Taabelighed og Barbari, bragte Apollo til at
blues over dette sit Land. Mænd bleve ansete for
vise, der ei forstøde hans Herlighed; med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
