Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra min Sjæls Idol, mine Følelsers Gjenstand.
Min Bane er tilende; Graven aabner sig for at
modtage mig, og jeg synker i dens Favn. Jeg
har kun een Begjæring at stille ved min Afsked
fra denne Verden, det er at den vil skjænke mig sin
Tausheds milde Gave. Lad ingen Mand skrive
min Gravskrift, thi da ingen Mand, som kjender
mine Bevæggrunde, nu vover at forsvare dem, saa
lad ikke Fordom eller Uvidenhed sværte dem.
Lad dem hvile i Mørke og Fred. Lad mit Minde
synke i Glemsel og min Grav forblive uden
Indskrift, indtil andre Tider og andre Mænd kunne
vise min Charakter Retfærdighed. Naar mit Land
indtager sin Plads mellem Jordens Nationer, lad
da og ikke før da min Gravskrift blive skreven.
Jeg har talt ud.»
Dommen faldt og lød paa, at Robert Emmet
skulde først hænges, saa halshugges endnu samme
Nat Kl 1. Klokken var 11, da han blev ført tilbage
til sit Fængsel. Han standsede paa Veien foran
et Cellegitter, bag hvilket en af hans Venner sad,
og sagde til ham: Jeg skal hænges imorgen. — Man
undte ham ikke Ro de sidste Timer. Man kjørte
ham ti engelske Mil ud i Landet af Frygt for at han
skulde blive udrevet af Fængslet med Vold. Først
da befriede en menneskekjærlig Fangevogter ham fra
Jernene, som man havde lagt om ham med en saadan
Brutalitet, at Blodet sprang ud af hans lemlæstede
Lemmer, og den samme Mand gav ham Noget at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
