Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spise; thi fra Kl. 10 om Morgenen af, da
Processen begyndte, havde han ingen Næring faaet.
Saa faldt han i en kort dyb Sovn, vaagnede og
benyttede de faa Øieblikke, han havde tilbage, til
at skrive Breve, et til sin Broder i Amerika, et
til Miss Curran’s Broder og et til hende selv, da
han blev afbrudt af en Ven, som ønskede at see
ham sidste Gang. Roberts første Ord til ham var,
hvorledes det gik hans Moder, og Vennen maatte
da dybtnedbøiet meddele ham, at hun var død to
Dage forud af Græmmelse. Med Ro havde hun
seet den ene af sine Sønner forvist for Irlands
Skyld, med Fasthed havde hun bestandig opmuntret
Robert paa hans Vei, men da hun saae den
Søn, der var hendes Livs Stolthed, ikke tre og
tyve Aar gammel indviet til en saa frygtelig
Død, brast hendes Hjerte. Robert modtog
Efterretningen med Fatning og svarte: «Det er bedre
saaledes». I Brevet til Miss Currans Broder
skriver han: «Jeg har aldrig for min egen Skyld
ønsket Embeder eller Æresbevisninger; jeg vilde
ikke have bekymret mig om Ros af Nogen, men
jeg havde ønsket i Sarahs straalende Ansigt at
kunne læse, at hendes Mand var agtet.» Hans
Haandskrift i dette Brev er saa fast og
regelmæssig som nogensinde. Kl. 1 blev han hentet
til Skafottet. Saa stort var det Herredømme,
hans Væsens Blidhed og Ynde udøvede over alle
raa Naturer, at en af Fangevogterne, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
