Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ført af Sherifferne og fulgt af Bøddelen gik ud
af Fængslet, sagde ham Farvel med strømmende
Taarer; Emmet, hvis Arme vare bundne, bøiede
sig og kyssede Manden paa Kinden, og denne
Mand, som tyve Aar igjennem var bleven hærdet
og vænnet til Fængselsscener, faldt uden
Bevidsthed om for hans Fødder. Ved Skafottets Fod
gav Robert Emmet en af sine Venner det Brev,
lian havde skrevet til Miss Curran, men Vennen
blev arresteret og Brevet kom aldrig til sin Adresse.
Han tog selv sit Halstørklæde af og hjalp til
med at lægge Strikken om sin Hals. Bødlen
viste det afskaarne Hoved til Folket og raabte
med liøi Røst: Dette er Hovedet af Robert
Emmet, en Forræder. — Ikke en Lyd hørtes til Svar.
Næste Dag stod i Regjeringsbladet London
Chronicle: «Han forblev til det sidste Øieblik den
Samme, som han viste sig at være under
Retssagen igaar, lagde samme Blanding af Nonchalance
og Frækhed for Dagen, og syntes at spotte de
frygtelige Omstændigheder, hvorunder han befandt
sig. Intet kunde mindre ligne den sande
Christens Ro. Gud bevare os for Folk med slige
Principer! Ikke desmindre have vi aldrig seet et
Menneske døe som han .... han var en afgjort
Vantro, og til Præsten, som ledsagede ham, sagde
han: Jeg takker Dem for den Uleilighed, De
gjør Dem: men den er unyttig; mine Ideer om
dette Punkt have allerede længe været meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
