Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemte, og dette er ikke et Øieblik, i hvilket jeg
kan forandre dem.» Saaledes talte den officielle
Presse; det undertrykte Irland tav om sin
treogtyveaarige Yndlings Skafot og tro mod hans
Bud, satte det ingen Indskrift paa hans Grav.
Men da Moores irske Melodier kom ud, da
hørte man med Et i disse Sange et helt Folks
Smerte og Indignation stige og synke, hviske og
raabe, klage og mumle som Havets Bølger og med
et Naturelements uimodstaaelige Magt. Der var
snart ikke og er den Dag ikke en Bonde paa
Irland, som ikke kjender Sangen: When he who
adores thee. I Amerika læses Robert Emmets sidste
Tale endnu den Dag idag i alle Skoler. Den
er Evangeliet for Rebellionen mod England. Men
underligt nok: ikke Robert Emmets heroiske Død
gjorde ham saa berømt hos hans Landsmænd som
hans rørende Kjærlighedshistorie. Hans Brud stod
for det irske Folk som Heltens Enke og var
Gjenstand for en stille Ærefrygt. Hendes Ulykke
forøgedes end mere ved at hun levede i en
engelsksindet Kreds, der vel beklagede Robert Emmet,
men mente at han havde fortjent sin Skjæbne.
Hendes Udseende var, siger Admiral Napier, der
saae hende i Italien, «en vandrende Statues». Hun
døde faa Aar efter paa Sicilien «langt fra det
Land, hvor hendes unge Heros sover.» Washington
Irving har skildret hende i sin smukke Skizze
«Det knuste Hjerte» i The sketch book. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
