Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Digtet slutter med Forbandelser over
Undertrykkerne, som «ved Dødens rygende Alter lig
Furier kjærtegnede Frihedens unge Haab og døbte
det i Blod.» Andre Digte ere mere truende,
skjøndt Truselen overalt er poetisk og dulgt. Læs
f. Ex. Sangen: Lay his word by his side: «Læg
Sværdet ved hans Side, det har tjent ham altfor
vel, til at det ikke skulde hvile nær hans
Hovedgjærde nu; læg det ubrudte Sværd hos den aldrig
undertvungne Mand. Dog det er, som hørte jeg
en stille Røst fra Graven, et svagt Echo af den,
som engang gav Krigsløsenet «Sprænger Eders
Lænker», og den hvisker fra Graven, hvor vor
Heros sover: Skjøndt vor Høvdings Sol er sunket
for stedse, saa lad dog ikke hans Sværd slumre
paa saa uhæderlig Vis, det har Seirens Liv i sig
endnu. Skulde en Fremmed, uværdig til at svinge
sligt Vaaben, vove at røre dig, mit eget stolte
Sværd, da bliv i din Skede, som en forseglet
Talisman eller vend tilbage til din Herre, der
ligger fri i sin Grav; men hvis du gribes af en
Haand, der paa Valen har lært den ædle Brug af
et Værge som dig, da spring, naar Friheden
stævner dig, med Glimt som et Lyn frem af din mørke
Skede igjen.» — Det Digt, som direkte er rettet
mod Prindsregenten, er det strengeste og mest
høisindede af dem alle. Han er vel ikke nævnt
deri, men man forstaaer først Digtet, naar man
veed, at det er ham, som er ment. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
