Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med hendes kjæreste Hofdame i det Øieblik Mordet
paa hendes Ægtefælle foregaaer — Dialogen
staaer ikke meget tilbage for Vitet’s i hans
uforlignelige historiske Scener, Idealerne for den Art
Fremstilling. Vi høre Ludvig den 18de passiare
om Politik med den fine, overlegne Talleyrand og
bemærke, hvorledes den ubetvingelige Lyst til ret
mange Fasaner og Fasanæg som den røde Traad
slynger sig gjennem hans bourbonske Majestæts
politiske Projecter. Vi see General Kleber i sin
Stab med sine Officierer i Ægypten og høre
Forbitrelsen over Bonapartes Frihedshad som dæmpet
Mumlen klinge gjennem deres Tale. Vi overvære
Kotzebue’s Mord og høre fra Sandt’s Læber hans
Selvfrikjendelse under Forsøgene paa at bevæge
Kotzebue til at forlade den Bane, han var slaaet
ind paa [1]. Det hørte til Landors politiske
Katechismus, at Undertrykkeren burde falde for
Sværdet. Han har hele sit Liv prædiket Mord paa
Tyranner og skyede end ikke med Voldsomhed direkte og
offentligt at udtale Ønsket om Napoleon den Tredies
Mord. Han var en Ven og Aandsbeslægtet af de
store europæiske Revolutionsmænd, der med Mazzini
i Spidsen havde svoret Folkenes Undertrykkere et
hensynsløst Had. Men det er ikke blot som
Politiker, at han skyder ud over Maalet; Hovedmassen af
hans historiske Dialoger lide æsthetisk under den for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
