Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tydeligt udtalte Tendens; man seer hvert Øieblik
Digteren selv stikke Hovedet frem. Skildrer han
f. Ex. Catharina af Rusland i hint frygtelige Øieblik
kan han ikke lade være at benytte Leiligheden til
gjennem Prindsesse Daschkoff’s Mund at vise os
Ugudeligheden af Voltaires Charakter og Immoraliteten
af hans «Pucelle» for saaledes at lade Læseren skimte
den franske Aands slette Indflydelse i Rusland.
Thi med al sin Aandsfrihed er han Datids-Englænder
nok til at udlede alt Slet mellem Himmel
og Jord fra Frankrig og til aldrig at fremstille
en Franskmand uden i et latterligt eller
foragteligt Lys. Nedskriver han Ludvig den 18de’s
Samtaler med Talleyrand, kan han ikke dye sig
for at gjøre Satiren saa blodig, Ludvigs
Dumheder saa plumpe, Talleyrands Holdning overfor
sin Herre saa ironisk, at Ingen troer paa den
historiske Sandhed. Landor trænger til at høre
Englænderne og Wellington rose, han trænger til
at faae Ludvigs Usselhed tydeligt paavist, og hans
Pen er ustyrlig nok til at lægge baade Lovprisningen
af England og Spotten over Ludvig i
Munden paa den fine franske Hofmand.
Han kunde have lært en god Del med Hensyn
til den satiriske Kaardes Brug af sine
forhadte Franskmænd. Men han foragtede i lige saa
høi Grad deres Poesi som deres Politik og havde
ikke mindre Ringeagt for Voltaire som Skribent
end som Charakter. Hans egen Samtale med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
