Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abbé Délille (Works I, 90) viser os ham som
Kritiker af den franske Tragoedie, talende et
endnu haardere Sprog end Lessing og som
Lessing uden Blik for den franske Aands store
stilistiske Evne. Det gjør et underligt Indtryk at
høre en Mand med den størst mulige Grovhed
bebreide en anden, at han er altfor poleret. Man
vil let forstaae, at han med dette Omdømme
om den klassisk-franske Poesi var en stor
Ringeagter af Pope, en lidenskabelig Beundrer af
Milton og en erklæret Tilhænger af den
Wordsworth’ske Reform i engelsk Poesi. Næsten alle
de mange litterærhistoriske og kritiske Samtaler,
der forekomme blandt Dialogerne, gaae ud paa at
forherlige Wordsworth og Southey som Digtere og
bebreide Læseverdenen dens Mangel paa Skjønsomhed
overfor en saa sjelden Poesi [1]. Ogsaa Keats
og Shelley priser han i varme Udtryk og
beklager, at han ikke lærte Nogen af dem at kjende
personligt, især at en usandfærdig Historie om
Shelleys Forhold til hans første Hustru holdt ham
tilbage fra at besøge Shelley i Pisa. Han siger
om Shelley, at han forenede Digterens Ild med
Philosophens Taalmodighed og Tolerance og mener
at han i Ædelmodighed og Godgjørenhed overgik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
