Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver levende Mand (I, 341). Men saa snart
Talen falder paa Byron, udtaler han sig ganske som
en Søskole-Poet. Den Mand, som mente, at han
«med Pennen i sin Haand havde mere Magt i
sine to Fingre end Parlamentets to Huse besad» [1]
kunde aldrig glemme Byron hans Spottegloser over
«Gebir». Heller ikke kunde han, der trods alle
politiske og religiøse Divergentser nærede et saa
besynderligt Venskab for Southey, glemme de
Stød, som Byron havde tilføiet hans beundrede
Beundrer. Vistnok var den egoistiske og rastløse
Side af Byrons Væsen ham imod, men det var
dog mest Forholdet til Southey, som paavirkede
ham og gjorde ham blind for mange af Byrons
bedste Egenskaber. Overhovedet skjæmmer
Southey Landors Liv, og Forsters lange ulæselige
Fremstilling af hans Levnet er dobbelt ulæselig,
fordi Brevene fra og til en saa uinteressant
Personnage som Southey indtage en uforholdsmæssig
Plads deri [2]. Men Southey havde i Landor’s
Øine den store og i ethvert Fald sjeldne Dyd at
han var den ene af de to Personer, der havde
læst og kjøbt Digtet «Gebir», da det kom ud.
De Quincey, som var den anden, fortæller, at han
i sin Ungdom blev udpeget paa Oxfords Gader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
