Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som eneste Læser af dette Ligt i Oxford. Man
begriber altsaa, at Southey, som ikke blot kjøbte
og læste, men roste det og som senere i Quarterly
Review anmeldte Landors ikke morsomme «Count
Julian» med Hæder, maatte synes den til Beskedenhed
lidet tilbøielige Digter en Mand med høist
ualmindelige Evner.
Ikke desmindre var Grebir med al sin heftige
Republikanisme et stivt og daarligt Digt, der
bærer tydelige Spor af at det — en høist
charakteristisk Grille af dets sære og urimelige Forfatter
— først var skrevet paa latinske Vers. Landors
Vers vedblev hele hans Liv igjennem at være en
Smule latinske. Selv Gosse, der beundrer dem,
er saa god at indrømme, at Charakteren af
Landors Vers ligesom Smagen af Oliven er tilstrækkeligt
ualmindelig til at det ikke behøver at være noget
Tegn paa Affektation, at man ikke synes om dem.
Det er i hans Prosa alene, at hans Styrke maa
søges.
Men en Digter, hvis Vers mangle Udtrykkets
Gratie og lyriske Flugt, hvis Dramer hverken
bleve spilte eller læste, og som først fandt sit rette
Felt i den brede, men aldrig til noget Skuespil
forbundne eller i noget Skuespil indlemmede
Prosa-Dialog fra alle Verdens og Historiens Egne, var,
hvor ædle hans Synsmaader end vare og hvor skarp
hans Radicalisme, ikke den Mand, som kunde
tilveiebringe et frisindet Omslag i Europas offentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
