Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har det været ham, som om de Syner, der paatrængte
sig hans Indbildningskraft, kunde sprænge
hans Hjerne, og naar han da i fremmed Land, i
Exilet, søgte Lindring i Ensomheden, var det at
han oplevede Natur-Indtryk, som det, der er
fastholdt i de henrivende «Linier, skrevne i en
nedslaaet Stemning nær ved Neapel», Linier, der
kunne betragtes som en Mikrokosme af Shelleys
hele Poesi. Han skildrer ikke Landskabet, han
skildrer overhovedet aldrig. Han beskriver ikke
Tingenes ydre Former og Farver, men han
fornemmer med den yderste Modtagelighed hvad jeg
kaldte Tingenes Aand og Sjæl.
Med faa Strøg giver han Billedet af Golfen:
Solen er varm, Himlen blaa, Bølgerne dandse
hurtigt og let, blaae Øer og snebedækkede Bjerge
farves af Dagens gjennemsigtige Purpur.
Bølgerne kastes mod Kasten som opløst Lys i
Stjerneskudsregn, og en Tone stiger fra Oceanets afmaalte
Svulmen, ak — udbryder han — hvor sødt, hvis
nu et andet Hjerte delte min Bevægelse!
«Ak, jeg har hverken Haab eller Sundhed,
hverken Fred forinden eller Ro foruden eller
Betragtningens Tilfredshed eller Ry eller Magt eller
Kvinders Elskov; jeg seer Andre, hvem disse
Goder omringe, de leve smilende og kalde Livet en
Glæde, ak, mig blev dets Kalk tildelt i et andet
Maal. Dog nu er selv Fortvivlelsen mild, ligesom
Vindene og Vandene ere, jeg kunde lægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
