Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jo dog dine gamle Fingre over Gløderne af
hin ildfulde Aand, o Moder! kan du smile nu
han er død? — Jeg er endnu ilive og endnu
kjæk, jubler Jorden, stedse mere og mere kjæk.
De Døde fylde mig titusinde Gange mere med
Hast og Ild og Lyst. Jeg var skyet og vranten
og kold som et frossent og sammenrullet Chaos,
til mit Hjerte ved Aanden af hin mægtige Døde
paany blev varmt.
Med sin Sjæls Øie saae Shelley Kloderne i
Verdensrummet dreie sig besjælede, glødende
indadtil, lysende udadtil i Natten, hans Blik loddede
de dybe Afgrunde, hvor grønne Verdener gled
hverandre forbi, Vandrestjerner med glimrende
Lokker, kolde og klare Ismaaner. Han ligner
dem ved de Kugler af Dug, der om Morgenen
fylde Blomsternes Kalke, han seer dem rulle
Verden efter Verden fra Tilblivelse til Undergang som
Bobler paa en Flod, gnistrende, bristende og dog
udødelige, bestandig vævende nye Væsener, nye
Love, nye Guder, lyse eller mørke, som Kjortler,
de kaste over Dødens nøgne Ribben. Han seer
dem som Raphael malte dem i Rom i Santa Maria
del Popolo, hver behersket og ført af sin Engel,
og i Kraft af sin Phantasis poetiske
Magtfuldkommenhed anviser han den stakkels afdøde Keats
en saadan ledig Throne, en kongeløs Sol. Hans
Atlasbjergets Fe har sit Hjem i Ætheren. Som
Arion paa Delfliens Ryg rider hun paa Skyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
