Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
syngende gjennem Luften og leer, naar hun hører
Ildkuglernes brølende Susen bag sig. Her spiller
Shelley med Himmellegemerne som en Jongleur
med sine Kugler, i Prometheus aabner han dem
som Botanikeren aabner en Blomst. I fjerde Akt
skildres Jorden gjennemsigtig som Krystal og alle
dens Lag over hverandre, dens Bølger af Ild. dens
uhyre Kilder, hvoraf Havet dies, dens Forsteninger,
begravne Trophæer og Ruiner og Byer, og
Shelleys Genius svæver udenom den, indaander
Skovenes stærke Duft og seer det smaragdgrønne
Lys, Bladene kaste tilbage, og hører Sphærernes
vilde Musik. Men Jorden er ham ikke et Aggregat;
den er en levende Aand, i hvis ubekjendte
Indre en evigt uhørt Røst slumrer, hvis Stumhed
bliver brudt, naar Prometheus løses.
Da Jupiter er styrtet i Afgrunden, istemme
Jord og Maane en jublende Vexelsang, en Hymne
uden Mage. Jorden jubler over sin Befrielse fra
Gudetyranniet, Maanen udsynger sin brændende
ekstatiske Kjærlighedserklæring til Jorden, skildrer,
hvor stum og stille den bliver, naar Jordens Skygge
falder hen over den og dækker den, og hvor fuld
af Kjærlighed den da er til den deilige Jord.
Dens Goldhed ophører, levende Blomster groe frem
paa dens Flade, den hører Musik i Sø og Luft,
medens vingede Skyer svæve rundt om den, tunge
af den Regn, hvorom dens unge Knopper drømme,
og den jubler: det er Kjærlighed, Alt er Kjærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
