Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Phantasi opløser hele Naturlivet og glæder
sig med et Barns Naivetet over hvert enkelt
Element. Feen glæder sig f. Ex. over Ilden:
«Menneskene vide slet ikke rigtigt, hvor smuk
Ilden er. Hver Flamme er som en kostbar
Ædelsten, opløst i evigt bevæget Lys, og disse
Ædelstene tilhøre os alle». Og Feen elsker Søvnens
Skjønhed: «En stor Fornøielse var det for Feen
at see Menneskene ligge i alle Søvnens Former:
Her laae to Tvillinger, to Søstre — her en
Yngling, som græd i Drømme, her to Elskende
uskyldigt sammenslyngede, hvilende i deres løse Lokker,
der sneg sig hen over begge som Efeu over en
Stamme, og her laa rolig Alderdom med hvide Haar
og foldede Hænder». Shelley føler med Floderne,
der elskes af Søerne og forsvinde i deres Leie,
synger om Naturens Død og Ligbegjængelse i
Efteraar og Vinter, mindes Blomsterne, der kastes
over Adonis, skildrer Sommerens og Skjønhedens
Gudinde, der som en kvindelig Balder holder
Havernes Blomster vedlige og maler Horaernes vilde
Kjørsel over Himlen. (Arethusa, Apollo, Pan,
Autumn, Sensitive Plant, Horaerne i «Prometheus
unbound»).
Ethvert Livselement har han stemplet med
et poetisk Ord — de udstrakte og ensomme Egne,
hvor vi nyde den Glæde at troe det vi see er
grændseløst, som vi ønske vor Sjæl skulde være
det (Julian og Maddalo) — Tiden, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
