Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ikke Beethovens overgaaer i den niende
Symfonis Finale.
Jeg kan kun berøre, hvorledes Shelley nu
efter at have kappedes med Æschylos rivaliserede
med Shakespeare og med et pludseligt Spring ind
i den historiske Virkelighed gav England, selv
efter Byrons Vidnesbyrd, den bedste Tragoedie,
det siden Shakespeares Dage havde besiddet.
Cencierne minder mest om saadanne af Shakespeares
Stykker som «Lige for Lige,» skjøndt end ikke
Shakespeare besad det glødende Had til Tyranni,
som har indblæst det sin Aand. Beatrice Cencis
Navn er endnu den Dag i Dag for Romerne det
store Frihedssymbol. Den unge Pige, som
værnede sin Ære overfor sin skrækkelige Fader, hvis
Voldsgjerning indirekte understøttedes af Pavens
og alle Myndigheders Corruption, staaer for
Romeren endnu som Heltinde og Martyr. Saa tidt
der under Pavedømmets Tryk i Tidernes Løb er
kommen blot en Smule Lysning i Luften, er
hendes Navn og hendes Billede dukket op overalt i
Rom. Shelley fortabte sig her helt i Historien
og glemte alle Theorier. Men dog er det mig
klart, at hvad der egentlig greb ham i denne
tragiske Conflikt, var det dybe Brud med al
Tradition, som Faderens Forbrydelse her havde
gjort til Nødvendighed og til Pligt, samt den
Anledning, den gav til at stille de gjængse
theologiske Begreber om Verdensstyrelsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
