Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa Malta var Byron stærkt fængslet af en
ung deilig Dame, hvis Bekjendtskab kan gjorde
der, en Mrs. Spencer Smith, som af politiske Grunde
forfulgtes af Napoleon, og der udviklede sig
mellem ham og hende et sværmerisk Venskab, der
har efterladt sig Minder i en hel Række af
Byrons Poesier. (Childe Harold II, 30. To
Florence. Lines written in an Album. Stanzas
composed during a thunderstorm. Stanzas written
in passing the Ambrasian Gulf). Fra Malta
gik Reisen gjennem Vestgrækenland til Albanien
«vilde Mænds trodsige Amme», som han i Childe
Harold kalder Landet, hvor «Ulven streifer og
Ørnen hvæsser sin Klo og Mænd huse, der ere
vildere end Ulv og Ørn.» Hvor charakteristisk er det
ikke for Byron, at hans første Reise gjaldt Egne,
der laa udenfor al Civilisation, og hvor
Individualiteten kunde udvikle sig frit uden Hensyn til
nogensomhelt conventionel Skranke. Det var et
Valgslægtskab som drog ham til disse Naturscener
og disse Mennesker. Det gik ham som den unge
Mand i Wordsworth’s Ruth:
Whatever in these climes he found
Irregular in sight or sound
Did to his mind impart
A kindred impulse, seemed allied
To his own powers and justified
The workings of his heart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
