Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde strømme uafbrudt saa længe de drog Aande.
Men vi have her dog kun den svage Skizze til
det Digterphysiognomi, der ti Aar senere var
kjendt af hele Europa. Digtets talrige og
kraftige Naturbeskrivelser ere her endnu Hovedsagen,
de lyriske Partier i Sammenligning hermed
forsvindende i Volumen, og for et overfladisk Blik
kunne disse Stanzer tage sig ud som en ung
fornem og livstræt Englænders Reiseindtryk, kun at
disse have modtaget et forædlende Præg ved
Stilens strenge Idealisme; thi Childe Harold er et
ligesaa udpræget idealistisk Digt som Don Juan
er realistisk. Her tindes i Stemningen et vist
sørgmodigt Graat i Graat; Byron er her endnu
ikke den, som springer fra een Følelse til en
anden, helst dens modsatte Extrem, for at paaføre
dem alle Vold og sønderrive dem des voldsommere,
jo stærkere han spænder dem. Men skimte vi
end kun Digterens Physiognomi i halv Profil, see
vi end ikke Glimt af Satirikerens braaddede Lune
eller af hans snart cyniske snart spøgende Smil, saa
have vi dog her i Ynglingens varme og høitidelige
Pathos det store Ego i dette Aarhundredes
Poesi. Der er et Jeg i dette Digt, som behersker
hver Enkelthed, et Jeg som ikke smelter hen
i nogen Følelse, ikke gaaer op i nogen Sag.
Medens de andre Digterpersonligheder kunde
antage luftige, flydende, chrystalliserede Former,
snart bleve usynlige bag en fremmed Personlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
