Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snart forvandlede sig til kosmiske Væsener, snart
gik helt op i de Sandsninger, de modtoge udefra,
staaer der her et Jeg, der gjennem Alt forholder sig
til sig selv og vender tilbage til sig selv, og det et
bevæget, lidenskabeligt Jeg, om hvis Sindsbevægelse
hver enkelt nok saa ringe Strophes Bevægelse
vidner som den enkelte Conquilles Susen erindrer
om Oceanets. Childe Harold (i det første Udkast
Childe Burun) forlader efter en slet tilbragt
Ungdom med Hjertet fuldt af Spleen et Land, hvor
han ingen Venner og ingen Elskede efterlader
sig. Han har den ungdommelige Lede ved Livet,
som tidlig Overmættelse af Nydelser og en til
Melancholi anlagt physisk Organisation fører med sig.
Der er i ham intet Spor af Ungdommens freidige
Munterhed, eller af dens Lyst til Fornøielser og
Ry, han troer at være færdig med Alt efter at
have prøvet Lidet, og Digteren smelter saa
fuldstændigt sammen med sin Helt, at han aldrig endog blot
et Minut hæver sig op over ham paa Ironiens
Vinger. Alt dette, som imponerede Samtiden saa
stærkt, er temmelig lidet tiltalende for en
moderne kritisk Læser; den tragiske «Pose» er
stærkt fremtrædende og den Tid, da Blasertheden
var interessant, er forbi. Men Ingen, hvis Øie
er øvet, kan heller oversee, at Masken her — thi
her er en Maske — naar den kritisk fjernes,
aabenbarer et alvorligt og lidende Aasyn.
Masken var en Eneboers; kast den bort, og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
