Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staaer en ensom Natur tilbage! Masken var
tragisk Melancholi; riv den af og der ligger ægte
Tungsind bag den! Harolds muslingebesaaede
Pilgrimsdragt er vel kun en Domino paa
Maskeballet, men den dækker en Yngling med ildfuld
Følelse, med skarp Forstand, med mørke
Livsindtryk og med sjelden Frihedskjærlighed. I Childe
Harolds bedre Jeg er intet Uoprigtigt; for Alt
hvad han tænker og føler, vil Byron selv staae
inde. Og hvis den, som kjender Byrons egen
Livsførelse i den nærmest følgende Periode skulde
finde en Contrast imellem den digtede Personligheds
gammelagtige Tungsind og den virkelige
Personligheds ungdommelige og nydelsessyge
Letsind, da kommer denne Uoverensstemmelse alene
deraf, at Byron, som i Digtekunsten endnu fulgte
den abstract idealistiske Retning, ikke formaaede
at lægge hele sit Væsen for Dagen i Childe
Harolds første Sange; det er vel Altsammen ham;
men der er i ham endnu en helt anden Verden, som
han først i Don Juan formaaede helt at faae med
og fuldstændigt incarnere i sin Digtning.
Selvskildringens Ufuldstændighed maa ikke forvexles
med Forstillelse eller Affektation.
I Februar 1812 optraadte Byron i Parlamentet
med sin Jomfrutale til Fordel for den fattige
Arbeiderbefolkning i Nottingham, der havde slaaet
de Vævemaskiner, der gjorde den brødløs, i
Stykker, og mod hviken nu de strengeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
